Peddigrør (rattan)

Peddigrør (rattan)

Peddigrør (rattan) er stængelkernen fra en klatrende spanskrørspalme også kendt som palmevin fra Syd Øst Asien. Tempa håndværks flettematerialer er af høj kvalitet og bliver importeret direkte fra Kina eller Indonesien.

Palmevinen har lange fleksible ranker som kan blive helt op til 160 meter i regnskoven med en diameter op til 3,5 cm. Palmen har blade med kraftige torne som griber fast i træerne, når vinen klatrer rundt i skovens trækroner. De høstes efter 7 - 15 år af samlerne dybt inde i regnskoven som trækker rankerne ned fra trækronerne og fjerner de tornede blade. Tynde stængler med en lille diameter bliver tørret i solen og røget over brændende svovl. Tykkere ranker bliver kogt i en blanding af diesel- og palmeolie for at fjerne overskydende fugtighed og harpiks samt forhindre at træbiller angriber rankerne. Det færdige råmateriale sælges herfra til færdigforarbejdning på små fabrikker.
Stængelkernen som vi kender som rattan (peddigrør) anvendes til en lang række produkter blandt andet kurvefremstilling.
Yderbarken bruges til at flette møbler, stolesæder og kurve af.
På en simpel maskine opskæres alle tykkelser og bredder af peddigrør og flade sjener gennem en slags dyse. 
Rattan (peddigrør) er meget nemme at arbejde med.
De skal kun blødes op 5 - 10 min. og kan blødes op igen hvis kurven ikke flettes færdig den samme dag.
Peddigrør fåes i mange tykkelse enten i naturfarven eller som røgede brune. Ligeledes kan i de fåes indfarvede i mange forskellige farver.